Ny træner for 2. div. herrer på plads

Christian Bendtsen ny træner for Viby’s 2. div. herrer

I klubbens bestræbelser på at sikre oprykning for herreholdet til 1. division er der nu indgået aftale med Christian Bendtsen om at stå i spidsen for 2. div. herrer i sæson 17/18. Christian har trænererfaring fra både ungdoms- og seniorhold, han kan dog især bidrage med personlig erfaring fra en næsten 20 år lang karriere på liganiveau, heraf de fleste år i Randers Cimbria. Christian er nu meget opsat på at gå trænervejen.

Christian vil også få en coach rolle for U19 herrer landsdækkende, hvor Ove Fugl Svendsen fortsætter som head coach.

Dermed er det trænerteam på plads, som både skal sikre oprykning til 1. division fra sæson 18/19, integrere U19-spillerne på seniorniveau og skabe et godt resultat for U19 landsdækkende i kommende sæson. Der tilknyttes muligvis en assistenttræner for de to hold senere. Klubben ser rigtig meget frem til samarbejdet og byder Christian Bendtsen hjerteligt velkommen i trænergruppen i Viby Basketball.

Aftalen gælder foreløbigt for sæson 2017/18.

Christian Bendtsen

Christian Bendtsen


Skriv en kommentar