Drengene tog guld i Viborg
10 drengespillere var til DGI Midtcup i Viborg
10 drengespillere havde valgt at prøve kræfter med midt- og vestjyske hold til det årlige DGI Midtcup i Viborg. Vi skulle op mod Skive, Ry og Viborg – hold vi aldrig har mødt før.
Efter en lidt nervøs start mod Skive og bagud 4-0 viste drengene tænder og begyndte at trække fra. Sejren kom sikkert i hus.
Herefter kom vi op mod Ry og Viborg, hvor vi hev 2 sikre sejre hjem.
I finalen ventede Skive igen. Det gik nøjagtigt som i indledende kamp. Vi kom bagud 4-0, men kom igen og hev en sikker sejr hjem. Sådan drenge – flot! Så kan de lære det, der over i Midt- og vestjylland.
Se billeder fra turen her.


